VORES DADLER
Vi er stolte af vores udvalg af dadler. Friske dadler er vores primære produkt og høstes fra egne plantager i Iran. Vi styrer selv processen fra høst, pakning til distribuering af det færdige produkt. Et kvalitetsprodukt, som er velkendt og vellidt på markedet og som er SMETA certificeret. Yderligere har vi Global GAP og økologiske dadler. Dadler er vores speciale og vi leverer kun de bedste.
OVERSIGT OVER
VORES DADLER
Friske mazafati dadler
Vores friske Mazafati dadler fra Iran er vores primære produkt. Et kvalitetsprodukt i særklasse.
(læs mere om produktet nederst på siden)
Deglet nour dadler
Vores Deglet Nour dadler fra Tunisien, med sin gyldenbrune farve og honning-agtige smag.
Medjool dadler
Vores Medjool dadler fra Sydafrika og Californien. Store og fyldige dadler.
Karamel dadler
Vores karamel dadler fra Iran. Mindre og rundformede dadler med noter af karamel.
VORES FRISKE MAZAFATI DADLER
– DANMARKS MEST FORKÆLEDE DADLER
“Danmarks mest forkælede dadler” stammer fra Bam i det sydøstlige Iran. Bam-området har været kendt for sine meget fine friske dadler helt tilbage fra tiden, hvor Silkevejen gik gennem området. Friske dadler er 100% naturprodukt. Bam-området har ikke stor temperatur udsving, og generelt et køligere klima, som betyder at dadlerne modnes langsomt, og dermed bliver ekstra saftige. For at dadlerne skal blive så store og flotte som overhovedet muligt, tyndes der ud i dadelklaserne ved at skære halvdelen af dem væk, og efterfølgende tyndes hver enkelt dadelklase.
Høsten starter i august/september måned, og alt arbejdet i forbindelse med dadelhøsten foregår meget nænsomt ved håndkraft. De umodne dadler er helt røde. Efterhånden som dadlerne modnes bliver de gradvist sorte fra bunden af. Når de er helt sorte rystes dadelklaserne på palmen, og de modne dadler falder ned i et net under palmen. Alt afhængig af vejret rystes dadelklaserne hver tredje eller fjerde dag.
Dadlerne sorteres straks ved håndkraft ude ved palmen. Herefter transporteres dadlerne til pakkeriet i kurve, hvor de endnu engang ved håndkraft sorteres op i 3 kvaliteter. Den bedste kvalitet er de dadler der ender som de flotteste, største og mest saftige, og kun ca. 3 ud af 10 dadler får lov til at kalde sig “Danmarks mest forkælede dadler”.
SEND OS GERNE EN
FORESPØRGSEL
Har du en forespørgsel, er du velkommen til at sende os en mail.
Så kontakter vi dig hurtigst muligt.